Plastikkirurgisk Klinik

Det generelle

I Plastikkirurgisk Klinik Aarhus finder man 2 velfungerende operationsstuer og et fleksibelt sengeafsnit centralt placeret. Avanceret anæstesi- og overvågningsudstyr giver den størst mulige sikkerhed for patienten.

Stadig flere operationer udføres som endagskirurgi, hvor patienten kan forlade klinikken efter nogle timers observation. Man kan dog også vælge at blive indlagt, hvis man ønsker det.

 

Du er velkommen til at tage en bi-sidder med (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.) - og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid "hører" det samme ved den mundtlige information,

 

Der er parkeringsmuligheder på området ved Havnen. Der er ikke mulighed for parkering ved klinikken.

Ved afhentning af nyopererede patienter, kan De holde i gården gennem porten, dog uden at forlade Deres bil. Ring da til klinikken.

Læs mere om Plastikkirurgisk Klinik Aarhus på www.sygehusvalg.dk

Ventelistegaranti

Plastikkirurgisk Klinik Aarhus er godkendt af og samarbejder med danske regioner. Alle patienter har ret til at blive tilbudt behandling på et godkendt privat sygehus, hvis det offentlige sygehus ikke kan tilbyde behandling inden for 4 uger. Bliver en operation på det offentlige sygehus udsat, kan operationen ligeledes flyttes til et privathospital. Hvis du er i tvivl om dine rettigheder, kan du kontakte patientkontoret i din bopælsregion eller du kan kontakte privathospitalernes egen patientvejleder Hanne Jensen i BPK (Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker) på tlf. 8620 9988 eller mail: patientvejleder@privatehospitaler.dk.

Hanne Jensen har telefontid mandag til torsdag fra kl. 10 - 15.

Klik her for at læse mere om brancheforeningen BPK