Plastikkirurgisk Klinik Aarhus behandlinger
Et brystimplantat kan anbringes over eller under
brystmusklen. Hvor implantatet skal anbringes afhænger af hvordan dit bryst ser ud og hvad du selv ønsker dette afgøres i samråd med kirurgen.
Implantatet indlægges hyppigst gennem et snit i furen under brystet og efterlader et meget lidt synligt ar på 4-6 cm, afhængig af størrelsen på implantatet. Ved den første konsultation vil operationen blive beskrevet i detaljer, og der vil blive taget stilling til, hvilken type og størrelse implantat der skal anvendes.
Ved den første konsultation vil operationen blive beskrevet i detaljer og der vil blive taget stilling til, hvilken type og størrelse implantat der skal anvendes. Du er velkommen til at have en bi-sidder med (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.) og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid "hører" det samme ved den mundtlige information.
Der skal mindst gå en uge fra forundersøgelsen til din operation og du skal ved operationsbestillingen underskrive en samtykkeerklæring. 
De næste afsnit beskriver det praktiske forløb.
 
Kan mit bryst undersøges efter en sådan operation.
Ved anbringelse over brystmusklen kan det være vanskeligt at tolke en mammografi. Der er imidlertid andre metoder at undersøge brystet på, herunder MR-scanning og ultralydsscanning, men ikke alle Regioner tilbyder at supplere mammografien med disse undersøgelser, hvorfor du kan risikere, at du selv skal betale for en supplerende undersøgelse. 

 
Før operationen
Du skal møde udhvilet og fastende, dvs. at du ikke må spise 6 timer før mødetidspunktet, dog anbefaler vi, at du drikker vand og/eller sød saft, gerne ½ liter, indtil 1 time før mødetidspunktet.
Hele kroppen skal vaskes med sæbe om morgenen inden operationen. Undgå makeup og neglelak af hensyn til det apparatur, der bruges til observation under operationen. Du skal have løst tøj på, der ikke skal over hovedet og undlade at bære smykker.
Blodfortyndende medicin og fiskeolie skal ophøre to uger før operationen på grund af risiko for blødning. Undgå alkohol dagen før operationen.
Det er klogt, at ophøre med et eventuelt tobaks-forbrug, både i tiden før og efter operationen, hvilket giver en bedre heling og dermed et bedre resultat.
 
Operationen

Foregår i fuld bedøvelse.
 

 

Større bryster med implantat 

Efter operationen

Du bliver observeret på klinikken.


Du vil blive udskrevet når du skønnes klar til det.
Vi anbefaler, at du sørger for afhentning.
Der skal være nogen, der kan kigge til dig de første 24 timer efter operationen.

Umiddelbart efter operationen vil brystet være hævet og ømt. Smerterne behandles med tabletter, som udleveres i klinikken.

Ved pludselig stærk smerte, hurtigt voksende hævelse og misfarvning af brystet, bedes du kontakte klinik-ken eller den kirurg der har opereret dig, eller anden læge. Denne tilstand ses meget sjældent.

 

Der gives som forbinding en Sports-BH på. denne anvendes i 5-6 uger. De første 3 uger dag og nat, herefter kun om dagen.

Det tilrådes at dække arrene med microporeplaster (englehud) i 2-3 mdr. efter operationen, hvilket vil medvirke til, at arrene bliver så lidt synlige som muligt.

Bøjle-bh må først bruges efter ca. 2 mdr.


Efter 6 uger kan man genoptage motion og sport.

Arrene bør beskyttes mod sol i 6 måneder, enten med microporeplaster eller factorcreme.
Det må påregnes, at man er uarbejdsdygtig 1-2 uger efter indgrebet afhængig af arbejdets art.
  

Komplikationer

Komplikationer i forbindelse med brystforstørrende operation med implantat er sjældne, men omfatter bl.a.  blødning, infektion og kapseldannelse.

Infektion kan vise sig ved at brystet bliver rødt, varmt og hævet.

Blødning viser sig ved misfarvning og hævelse af brystet.

Skulle dette ske, skal du kontakte din kirurg med direkte tlf. nr. du har fået udleveret i forbindelse med din operation.

Opstår der kapselskrumpning, dvs. føles brystet hårdt, kan det være nødvendigt at operere igen.


 

Holdbarhed af operationen

Varigheden af indgrebet kan variere og afhænger bl.a. af faktorer som din alder, elasticitet af huden, din vægt, både før og efter indgrebet, rygning samt evt. børnefødsler og amning m.m.

Man kan ikke garantere, at implantaterne sidder fuldstændig ens på de to sider, da indhelingen er uforudsigelig, så en mindre asymmetri kan forekomme. 
 

Priser

Eurosiliconeimplantater runde uanset str. inkl. 5 års kapselforsikring

Eurosiliconeimplantater Anatomiske uanset str. inkl. 5 års kapselforsikring
 

Mentors Siliconeimplantater runde uanset str. inkl. 10 års kapselforsikring

Mentors Siliconeimplantater Anatomiske uanset str. inkl. 10 års kapselforsikring
 


 

Fjernelse af implantater
 


 


 

33.500 kr.

36.500 kr.

36.500 kr.

38.000 kr.


 

15.500 kr.