Plastikkirurgisk-Klinik-Aarhus
mail_ikon.jpg
print_ikon.jpg
Plastikkirurgisk-klinik-Aarhus-facebook
Plastikkirurgisk Klinik Aarhus behandlinger
Ved operation for tunge øjenlåg lægges et snit der, hvor øjenlåget danner en naturlig fold, når øjet er åbent. Fedtdepoter og overflødig hud fjernes, så øjenlåget bliver glat.
 
Operationen vil blive beskrevet i detaljer ved den første konsultation.
Operationen vil blive beskrevet i detaljer ved den første konsultation.
Du er velkommen til at have en bi-sidder med (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.) og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid ”hører” det samme ved den mundtlige information.
Der skal mindst gå en uge fra 1. konsultation til du bliver opereret.
Du skal i forbindelse med operationsbestilling underskrive en samtykkeerklæring. 
De næste afsnit beskriver det praktiske forløb.

Før operationen
Du skal møde udhvilet og sørge for at have spist et måltid et par timer før behandlingen. Vask ansigt og hals med sæbe om morgenen inden behandlingen. Brug ikke makeup i ansigtet på operationsdagen. Tag løst tøj på, der ikke skal over hovedet.
Undgå de sidste 2 uger før samt efter operationen medicin der indeholder acetylsalicylsyre f.eks. magnyl eller kodimagnyl, hvidløg, ingefær og fiskeolie samt undgå alkohol dagen før, da det kan øge blødningstendensen.
Det er klogt, at ophøre med et eventuelt tobaksforbrug i tiden før og efter operationen, hvilket vil giver bedre heling og dermed et bedre resultat.
 
Operationen
Foregår i lokalbedøvelse.
Under selve operationen anvendes lokalbedøvelse så du er smertefri, men vågen under hele indgrebet.
Du bliver syet under huden med en ganske tynd tråd der skal fjernes efter 7-10 dage.

 

 

Tunge øjenlåg - plastikkirurgi 

Efter operationen

For at undgå blødning og mindske hævelsen skal man efter indgrebet anvende kølebriller/ispose og hvile med hovedet højt.

Du vil få udleveret medicin til brug efter operationen.

Det vil altid sive lidt væske tilblandet blod efter operationen. Skulle der opstå rigtig blødning fra såret, skal man sætte sig med hovedet højt, nakken tilbagelænet og presse på stedet med et rent klæde i 10-15 min.

Efter operationen kan opstå lette smerter, som behandles med panodil. Medicin indeholdende acetylsalicylsyre f.eks. magnyl eller kodimagnyl giver øget blødningstilbøjelighed og må derfor frarådes.


Det er almindeligt, at øjnene ikke kan lukke helt til de første par døgn, hvilket skyldes hævelse af øjenomgivelserne.

Såfremt det giver gener, kan man med fordel anbringe en strimmel neutral øjensalve under nederste øjenlåg, inden man lægger sig til hvile. Da vævet omkring øjnene er løst, er en hævelse efter en sådan operation uundgåelig, men efter en uge er hævelsen næsten svundet.
Der vil ofte komme blå mærker omkring øjnene efter operationen. Disse vil først helt forsvinde efter et par uger. Solbriller kan bruges som beskyttelse. Undgå at se TV eller på anden vis anstrenge øjnene efter operationen, idet dette kan give øget hævelse og dermed dårligere heling. Undgå alkohol, der udvider blodkarrene.


 

Komplikationer

Komplikationer ved øjenlågsoperationer er meget sjældne, omfatter blødning og infektion.
Ved pludselig stærk smerte, hurtig voksende hævelse og misfarvning omkring øjnene samt synsforstyrrelser, bedes du straks kontakte Plastikkirurgisk Klinik eller anden læge.

 

Holdbarhed af operationen 
Varigheden af behandlingen er individuel og afhænger bl.a. af alder, elasticitet af huden, rygning, vægt  m.v.
 
Hvor godt bliver resultatet?

En øjenlågsoperation frisker i høj grad ens udseende op. De personer man omgås nævner ofte, at man ser mere frisk og udhvilet ud, i øvrigt ofte uden at være klar over, hvad der er årsagen til denne ændring i ens ansigtsudtryk.Ved en øjenlågsoperation forandres øjnenes udseende ikke totalt, men de bliver måske lidt rundere og mere åbne. Nogle gange kan en tyngdefornemmelse fra de tunge øjenlåg forsvinde. Synet bliver ikke forandret. Det er ikke muligt at forandre øjnenes leje ved en øjenlågsoperation.


 

Hvornår kan man arbejde/træne igen?

Det er almindeligt at være borte fra arbejde i ca. en uge efter operationen, men dette er dog ikke et krav.Tunge løft og fysisk træning bør undgås de første par uger.
 

Priser

Tunge øjenlåg

Poser under øjnene

Tunge øjenlåg + poser uder øjnene

Tunge øjenlåg + indv. løft af bryn

10.000 kr.

12.000 kr.

20.000 kr.

12.000 kr.