Plastikkirurgisk-Klinik-Aarhus
mail_ikon.jpg
print_ikon.jpg
Plastikkirurgisk-klinik-Aarhus-facebook
Plastikkirurgisk Klinik Aarhus behandlinger
Store og/eller hængende bryster giver foruden de kosmetiske gener ofte anledning til fysiske gener i form af tyngdefornemmelse, smerter svt nakke og ryg samt BH stropper. Problemet forekommer ofte i forbindelse med overvægt. Det tilrådes, at du inden du overvejer operation så vidt muligt har opnået din normale vægt, idet overvægt øger risikoen for komplikationer.
Du er velkommen til at have en bi-sider med, (ægtefælle, familiemedlem, ven/veninde etc.) og det kan ofte anbefales, da det har vist sig, at man ikke altid "hører" det samme ved den mundtlige information.
Der skal mindst gå en uge fra forundersøgelsen til operationen og du skal ved operationsbestillingen underskrive en samtykkeerklæring. 
De næste afsnit beskriver det praktiske forløb.

Før operationen

Du skal møde udhvilet og fastende, dvs. at du ikke må spise 6 timer før operationen, dog anbefaler vi, at du drikker vand og/eller sød saft, gerne ½ liter, indtil 2 timer før mødetidspunktet.

Hele kroppen vaskes med sæbe om morgenen inden operationen.
Du skal tage løst tøj på, der ikke skal over hovedet og undlade at bære smykker eller medbringe andre værdigenstande.

Undgå de sidste to uger før samt efter operationen medicin, der indeholder acetylsalicylsyre f.eks. magnyl eller kodimagnyl og fiskeolie, hvidløg samt undgå alkohol dagen før, da det kan øge blødningstendensen.

Det er klogt at nedsætte et eventuelt tobaksforbrug, både i tiden før og efter operationen, hvilket vil give en bedre heling og dermed et bedre resultat.
På operationsdagen kan du anvende svagt nikotinplaster, hvis det er absolut nødvendigt.

Plastikkirurgen gennemgår inden operationen forløbet med dig, både før og efter. Kirurgen tegner på dig – sygeplejerske og narkoselæge hilser på dig.

 

 

Brystreduktion - brystformindskelse 

Operationen

Foregår i fuld bedøvelse.

Før du bliver bedøvet foretages indtegning på brystet.

 
Efter operationen

Vil du blive observeres nogle timer på klinikken.

Du skal have en pårørende, vi kan ringe efter, når du er klar til at komme hjem og du skal sørge for, at der er nogen til at tilse dig de første 24 timer efter operationen.

Efter en brystoperation vil der altid være smerter de første dage. Smerterne behandles med tabletter, som udleveres i klinikken. 

Forbindingen fjernes efter få dage, hvorefter de kan gå i bad.
Trådene fjernes 1-2 uger senere, det tilrådes herefter at dække arrene med microporeplaster i et par måneder, hvilket vil medvirke til at arrene bliver så lidt synlige som muligt.

Man kan anbefale brug af sports-BH som udleveres fra klinikken. Denne bør anvendes i 5-6 uger, de første 3 uger dag og nat.

 

Komplikationer

Betændelse ses meget sjældent, viser sig ved smerter, rødme og hævelse samt feber.
Blødning optræder ligeledes sjældent, viser sig bl.a. ved kraftig hævelse af brystet og/eller rødme. 


 

Holdbarhed af indgrebet

Varigheden af indgrebet kan variere og afhænger bl.a. af faktorer som din alder, elasticitet af din hud, vægt, rygning samt om du får børn og ammer efter indgrebet m.m.

Priser

Brystformindskende operation

Brystløft

Brystløft + implantat fra

Brystrekonstruktion fra

33.000 kr.

26.500 kr.

44.000 kr.

26.500 kr.